Se borgerne som medspillere frem for en barriere i den grønne energiomstilling

Lagt online 15.maj. 2024

Et stort antal vindmøller, solceller og anden energiinfrastruktur bliver sat op over hele Danmark i disse år.
Det har genereret lokal modstand, som har været med til at spænde ben for energiprojekterne.
Men frem for at se borgerne som en risiko bør staten, kommuner og virksomhederne bag projekterne ændre tilgang og betragte de lokale samfund som vigtige medspillere. Ellers bliver det svært at nå i mål med den grønne energiomstilling.

Sådan lyder budskabet fra lektor Simon Lex fra Københavns Universitet og lektor Anders Horsbøl fra Aalborg Universitet. De har netop afsluttet et fælles projekt om borgerinddragelse i den grønne energiomstilling kaldet (Engaging Communities in the Green Fuels Transition) under partnerskabet MissionGreenFuels, der er støttet af Innovationsfonden.

”Vi skal have vendt debatten fra at handle om borgerne som nogle, der protesterer og udgør en risiko, til at være medspillere, hvor der også er en idérigdom og energi til gavn for den grønne omstilling,” siger Anders Horsbøl.  

Langvarig dialog skaber relationer og tillid til kommende energiprojekter

Et vigtig skridt i at engagere borgerne er ifølge de to forskere ikke blot at inddrage dem tidligt i processen, men også at sikre et vedvarende samarbejde, der ikke bare omfatter et enkelt projekt.

”Det handler derfor ikke kun om kommunikation, hvor man deler information om et konkret projekt, men om at opbygge og indgå i en relation på tværs af virksomhed og lokalsamfund. Heri ligger der også tillid, tilstedeværelse og dialog,” siger Simon Lex.

Derfor bør kommuner og virksomheder overveje en mere strategisk og længerevarende tilstedeværelse i de lokale samfund. Det virker, når der afsættes ressourcer til at lytte til borgerne og tage deres bekymringer seriøst. Derudover virker det, når borgerne for alvor bliver inddraget i design af projekterne eller som medejere på forskellige måder. Det er ikke en nem opgave, da det tager tid at opbygge konstruktive relationer og skabe tillid.

”Det hjælper også kommuner og udviklere med at komme videre til det næste projekt. For den kollektive hukommelse i lokalsamfundet vil huske det seneste projekt. Hvis borgerne følte sig dårligt behandlet der, vil det skabe en skepsis over for det næste projekt, selvom det måske er nogle andre, der står bag,” siger Simon Lex.       

Aktørerne bag energiprojekter er blevet meget mere opmærksomme på borgerinddragelse og udvikler gode processer, som inddrager borgerne i en seriøs dialog, men det handler fortsat mest at borgerne skal høres og kompenseres.

For stort fokus på kompensation

Som eksempel har arbejdsgruppen ”Mere sol og vind på land” under Den nationale energikrisestab, NEKST, for nylig identificeret de barrierer, der i dag spænder ben for vedvarende energi på land. Og her peger man da også på lokal opbakning som en vigtig parameter.

”Der er stadig brug for mere opmærksomhed omkring, hvordan vi så får udviklet den her længerevarende dialog lokalt og udviklet modeller for det. Der er en tendens til, at det i stedet kommer til at handle om kompensation – at det bliver det, som løser problemet. Men det kan af nogle blive opfattet negativt. Som en form for bestikkelse,” siger Anders Horsbøl.

Erfaringerne fra COMON-projektet indgår nu i et nyt projekt kaldet DEEP (Designing Community Collaboration for Sustainable Energy Parks) under MissionGreenFuels, hvor Simon Lex og Anders Horsbøl også er projektledere. Her vil de skabe en model, hvor udviklere, investorer og kommuner i fællesskab kan designe bæredygtige energiparker. Modellen skal designes, så den inddrager forslag fra borgere og interessegrupper og samtidig tager højde for bedre biodiversitet og naturbevarelse.       

 

Scroll to top
LinkedIn